torsdag den 11. april 2013

Ny idé til forhaven

Sådan ser min forhave ud i august måned.
I år har jeg fået den idé at græsset i forhaven skal graves væk, og der skal fyldes ud med buksbomhække og en masse planter! Og jeg glæder mig! Hvorfor dog alt det græs i en forhave? Man bruger det jo ikke til at opholde sig på, så væk med det.


Kan I ikke se det for jer: en fin lav Buksbomhæk her i buen.... Det er så heldigt jeg har en veninde der har en masse Buksbom hun er træt af, så dem kan jeg bare komme og hente. Uh det bliver så godt.
Det kommer til at ligne mit bed ved terrassen.
Men hvilke planter skal der så fyldes i? Tjae måske det skal holdes i hvidt og gråt og forskellige grønne. Det svære er jo at begrænse sig. Jeg har lige set et godt tilbud på nogle stedsegrønne ting. Dem skal der jo også være plads til. Har I nogle gode forslag?

1 kommentar:

  1. Jeg synes det lyder rigtig flot med grønt, gråt og hvidt. Fornemt!Det glæder vi os til at se.

    SvarSlet